Naturhistorisk Guide
Naturhistorisk Guide
Biologi, geologi, geografi

Folder Ungdommens Naturvidenskabelige Forening

 

  UNF er en forening, hvis formål er at fremme interessen for og kendskabet til naturvidenskab og teknologi, fortrinsvis blandt unge. Det gøres ved at tilbyde foredrag, studiebesøg, studiegrupper, studieture, konkurrencer, camps samt andre aktiviteter med naturvidenskabeligt indhold. De omkring 100 aktive arrangører i UNF er alle frivillige og ulønnede personer, der sammen med sponsorer gør foreningens virke muligt. Foreningen har ca. 3.200 medlemmer, som udgøres af unge med en stor interesse for naturvidenskab og teknologi i bredeste forstand.

Medlemsarrangementerne foregår i sæsonen fra september til marts/april. Der er 1-2 arrangementer om ugen – normalt på tirsdage og torsdage.
Arrangementerne giver hver for sig et overblik over enkelte emner og fagområder. Sæsonerne er sammensat bredt med foredrag og studiebesøg fra alle de naturvidenskabelige fagområder, således at man i løbet af en sæson kan få et samlet billede af naturvidenskabernes stilling i samfundet.

UNF blev stiftet i 1944 af en gruppe gymnasielærere fra Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU, stiftet af H.C.Ørsted i 1824), der syntes der manglede noget for de unge. Før havde man dog i SNU til tider nærmest haft en "ungdomsafdeling", da der blev afholdt særlige arrangementer for unge.
I dag er der fire UNF lokalforeninger og en UNF underafdeling. De fire lokalforeninger er UNF København, UNF Århus, UNF Aalborg og UNF Odense. UNF Århus har en underafdeling i Jels (UNF Jels) i forbindelse med Orion Planetariet. Den 14. august 2002 blev landsforeningen UNF Danmark stiftet på H.C.Ørsteds 225 års fødselsdag.

Kontingent
København: 100 kr. og 50 kr. hvis man er under 30 år.
Odense: 40 kr.
Aalborg: 30 kr.
Århus: 40 kr. og gruppe (min. 5 personer) 20 kr.

Et medlemskab gælder to halvsæsoner (forår-efterår eller efterår-forår) og giver adgang til alle foredrag og studiebesøg i denne periode.



Mødeledelse ved Nordisk Forum
2003 i Århus
 
Ankomst til BioTech Camp 2002 i København

Hjemmeside
www.unf.dk

Sæsonprogram kan rekvireres via http://unf.dk/program.php.

Kontakt
UNF København
H.C. Ørsteds Laboratoriet,
Universitetsparken 5
2100 København Ø
Tlf: 2238 6376
Kontakt

UNF Århus
Ny Munkegade bygn. 520
8000 Århus
Tlf: 8942 3345
Kontakt

UNF Aalborg
Fr. Bajersvej 7 – E4
9220 Aalborg Ø
Tlf: 5180 1109
Kontakt

UNF Odense
Campusvej 55
5230 Odense M
Tlf: 5131 7787
Kontakt