Denne hjemmeside huses og designes af DanBIF - Danish Biodiversity Information Facility (www.danbif.dk). Webredaktør: Lotte Endsleff.
Forside
|
| En forening for folk med interesse i insekter og andet småkravl. Entomologisk Forening har til formål at virke for entomologien i almindelighed og for kendskabet til den danske insektfauna i særdeleshed, herunder også edderkopper, tusindben m.m. Foreningens aktiviteter dækker møder, ekskursioner samt udgivelse af tidsskriftet Entomologiske Meddelelser. Foreningens møder finder sted i vinterhalvåret og omhandler alle emner, hvor entomologien spiller en væsentlig rolle. Foredragene holdes af folk med forskellig baggrund lige fra amatør-entomologer til forskere, og de kan også foregå på andre sprog. Møderne afholdes tirsdags aftener på Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, København Ø. Foreningens ekskursioner afholdes i sommerhalvåret og kan være indsamlingsture eller oplysende ture med vejleder. Der arrangeres 1-2 ture årligt. Alle kan blive medlem af Entomologisk Forening og dermed få tidskriftet tilsendt gratis, samt få fri adgang til foreningens arrangementer. Tidsskrift Tidskriftet Entomologiske Meddelelser bringer først og fremmest originale afhandlinger og andre meddelelser om dansk entomologi. Desuden publiceres der i tidsskriftet entomologisk orienterende stof i form af refererende artikler, samleartikler og anmeldelser af entomologisk litteratur. Kontingent 220 kr. pr. år; 250 kr. for par. |
Hjemmeside Kontakt Entomologisk Forening c/o Zoologisk Museum Universitetsparken 15 2100 København Ø. Tlf: 3532 1120 Kontakt |