Naturhistorisk Guide
Naturhistorisk Guide
Biologi, geologi, geografi

Folder Dansk Dendrologisk Forening

 

  Forening for alle der interesserer sig for træer og buske. I Dansk Dendrologisk Forening kan man møde medlemmer, der har særlig interesse for træer og buske som anvendes i haver, parker og skove samt langs gade og vej. Dendrologi kommer fra græsk og betyder læren om træer.

Foreningen udgiver et årsskrift, afholder ekskursioner i Danmark og udlandet under ledelse af fagfolk, og afholder møder med foredrag, demonstrationer og træbestemmelse.

Ekskursioner
En vigtig del af foreningens aktiviteter er at arrangere en række ekskursioner til områder af særlig dendrologisk interesse, f.eks. haver, parker, træsamlinger, samt til skove og andre landskabstyper. Ekskursionerne går til indland og udland. Oftest er det 1-2 dags udflugter i Danmark eller tilstødende landområder. Større udlandsrejser afholdes hvert andet år. Tidligere udlandsture har gået primært til alle egne af Europa, men også fjernere mål som Tyrkiet, Sydafrika og det nordøstlige USA har været besøgt.

Tidsskrift
Foreningen udgiver et fyldigt årsskrift med illustrerede artikler, f.eks. grundige beskrivelser af enkelte træslægter og artssamlinger i arboreter, parker og skove, og beretninger fra foreningens rejser i Danmark og i udlandet. Årsskriftet udsendes til alle foreningens medlemmer.


Kontingent
Årskontingent for 2006 er 200 kr.
  Hjemmeside
www.dendron.dk