About DanBIF
|
Statistics
|
|
| Release date | 31/07/2008 |
|---|---|
| Contributor | Lotte Endsleff |
Studenterarbejde
I DanBIF får vi af og til forbindelse til projekter, hvor der er brug for assistenter til at indtaste registreringer, indskanne data eller registrere museumseksemplarer. Det er ofte rigtigt gode studenterprojekter, da der er mulighed for stor fleksibilitet hvad angår arbejdstid og -længde.
Så hvis du synes at databaseregistrering og kortlægning er spændende, kan du bruge en computer på almindeligt brugerniveau (resten skal vi nok lære dig!) og har du lyst til et studenterarbejde, så kontakt DanBIF og hør om mulighederne.
Lige nu mangler vi eksempelvis medhjælp til et projekt, hvor du skal indskanne og registrere botaniske herbarieark, så har du lidt kendskab til indskanning og sans for omhyggelighed (det er sart materiale du skal arbejde med), så kontakt os.
Daglig leder: icalabuig@snm.ku.dk.
Vedr indskanningsarbejde, kontakt Christian Lange.
Lyst til frivilligt arbejde om biodiversitets informatik?
Der ligger en enorm mængde biodiversitetsdata der endnu ikke er tilgængelige i elektronisk format. Til det nødvendige digitaliseringsarbejde har DanBIF brug for flere frivillige, der indtaster oplysninger, både fra papirbaserede kilder og fra museumseksemplarer.
Til gengæld for dit digitaliseringsarbejde kan vi tilbyde dig at få erfaring med dataopsamling og databasesystemer, georeferering, dannelse af kort over f.eks. udbredelse, og andre bioinformatik-aspekter. Hvis du interesserer dig for bestemte arter/slægter/familier, kan vi ofte finde et projekt, der handler om netop denne organismegruppe, da vi har et vidtforgrenet net ud til både zoologi og botanik.
Du kan læse mere om DanBIF her på vores hjemmeside www.danbif.dk og om GBIF på deres hjemmeside www.gbif.org og dataportal http://data.gbif.org. Her kan du også søge i systemet og se hvordan de indtastede oplysninger bliver brugt.
Hvis du er interesseret, så kontakt DanBIF. Du kan emaile den daglige leder Isabel Calabuig: icalabuig@snm.ku.dk. Hvis du kommer på Zoologisk Museum, er du også velkommen til bare at kigge forbi på vores kontor på tredje sal syd.
Please note that this information has expired.