DanBIF
DanBIF
Danish Biodiversity Information Facility
Statistics
  • Visits: 495
  • Visitors: 386
  • Pageviews: 1,252
  • TimeOnSite: 00:01:38
(21 Apr 2012 - 21 May 2012)

News Mange flere data formidlet fra Danmark til GBIF!

Release date 19/01/2012
Contributor Lotte Endsleff

DanBIF-NYT

Her i det nye år er antallet af dataposter, som formidles fra Danmark til GBIF, vokset med omkring 2 mio. til i alt 7.840.461 dataposter!

Denne vækst skyldes især to nye, store datasæt:
•    Bugbase (Lepidopterologisk Forening) - 243.032 records (se datasættet på GBIFs dataportal her: http://data.gbif.org/datasets/resource/13988).
•    Vascular plants in Denmark recorded under The Nationwide Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments (NOVANA) - 1.854.190 records (se http://data.gbif.org/datasets/resource/13989).

Hermed er andelen af data som vedrører danske arter vokset til 92%.

Et andet vigtigt datasæt som DanBIF formidlede til GBIF i slutningen af det forgangne år er:
Aves Tanzanian collection at the Natural History Museum of Denmark (SNM) - 9.605 records. 1475 af disse dataposter har billed-links (se http://data.gbif.org/datasets/resource/13987).
Hvis man i datasætvisningen fra dette link kun vil se de poster der har billeder, gør man følgende:

1) I stor blå boks over verdenskortet, ud for ”Explore”, KLIK på ” Occurrences”.
2) Oppe til venstre på det ny skærmbillede, under ”Add search filter”, VÆLG fra drop-down liste ”Image URL” (allernederst på listen).
3) KLIK på ”Add Filter” ved siden af.
4) Oppe til højre i skærmbilledet haves nu et resume af de filterkriterier man har sat op - man kan vælge mange flere og indskrænke til årstidsintervaller etc. etc.
- Men KLIK nu i første omgang på ”Search” under resumeet, og uddrag af dataposter med billeder vil fremkomme på en liste.

Kig under ”Actions” for at se mulighederne for hvad man nu kan gøre med disse data, eller klik på ”View” ude til højre i uddraget for at se detaljer om en tilfældig datapost, inkl. link til billede.

Andre nye datasæt som DanBIF formidler er 9 datasæt fra ZooKeys (Pensoft Publishers, http://www.pensoft.net/journals/zookeys) med i alt 5.676 dataposter. Se oversigten på GBIFs dataportal her: http://data.gbif.org/datasets/provider/300/.

Det er ikke kun størrelsen af et datasæt der tæller. Vi ser det fortsat som en meget vigtig opgave at få flere datasæt med danske arter på GBIFs dataportal, bl.a. arter som endnu ikke har dataposter der. Således arbejder vi p.t. i DanBIF-sekretariatet med at GBIF-kalibrere nogle mindre, højkvalitets datasæt der vil give nye ”artsprikker” på kortet. Vi har også fokus på invasive arter, som for visse arters vedkommende er mangelfuldt repræsenteret på GBIF-portalen.

Så kom glad til os med datasæt til formidling, også meget små datasæt og datasæt som kræver megen bearbejdning for at blive GBIF-klare – det kunne fx dreje sig om data publiceret i artikler, hvorfra vi kan transponere data over i et regneark.

Please note that this information has expired.